Lav billig aftensmad med Peka

Fire nemme retter for under 50kr
Kartoffel Pizza
Prøv den nemmeste kartoffelpizza – med Peka krydderkartofler på bund af tortilla.
Opskrift, 2 personer:
– 2 store tortillapandekager
– 1 bakke @peka_kartofler m. urter
– 2 poser frisk mozzarella
– 1 rødløg
– Frisk timian
– Salt
– Peber
Sådan gør du:
Fordel frisk mozzarella på pandekagerne og dernæst skivskårne kartofler.
Top med løg i skiver, frisk timian, salt og peber.
Bag i oven ved 200 grader i ca. 15 minutter eller til osten bliver gylden.
Velbekomme!
Opskrift udviklet af @vi_skal_spise for Peka
Flødekartofler med topping
Vores flødekartofler smager godt, men endnu bedre med topping – Opskrift med Peka flødekartofler med svampe.
Opskrift, 2 personer:
– 1 pakke Peka flødekartofler med svampe
– 1 pakke bacon i tern
– 1 dl revet ost
– 1 broccoli
– 1 rødløg
– 10 cherrytomater
Sådan gør du:
Put flødekartoflerne i et ildfast fad.
Skær broccoli i små buketter og hak løget groft.
Steg bacon og løg på panden til baconen er næsten sprød. Tilføj broccoli og steg sammen med i et par minutter.
Top flødekartoflerne med revet ost, bacon, løg og broccoli og tilføj til slut halverede cherrytomater.
Tilbered i ovnen i 20 minutter ved 200 grader.
Velbekomme!
Opskrift udviklet af @vi_skal_spise for Peka
Kartoffel æggekage
Hurtigere bliver det ikke! Nem æggekage med Peka krydderkartofler.
Opskrift, 2 personer:
– 1 bakke @peka_kartofler med urter
– 8 æg
– 1 løg
– En håndfuld cherrytomater
– Purløg
– Salt
– Peber
Sådan gør du:
Pisk æggemassen af æg, salt og peber.
Skær kartoflerne i mindre stykker og hak løget i tern. Steg herefter begge dele på en pande til kartoflerne begynder at tage farve.
Fordel kartofler og løg i et ildfast fad og hæl æggemassen over. Top med cherrytomater.
Bag i ovnen ved 200 grader i ca. 25 minutter.
Top til sidst med rigeligt purløg.
Velbekomme!
Opskrift udviklet af @vi_skal_spise for Peka
Kartoffelvafler
Sprøde kartoffelvafler toppet med hummus, kylling og lyn syltede rødløg.
Opskrift, 2 personer:
– 1 bakke peka kartofler med bbq
– 2 små stykker kyllingebryst
– rødlæg
– 1 dl. eddike
– 5 spsk. Sukker
– 1 spsk. salt
– Færdiglavet humus
– Evt. lidt frisk pruløg
Sådan gør du:
Start med de lyn syltede rødlæg.
Skær rødløget i skiver og put dem i eddiken med salt og sukker.
Rør godt og lad det stå i en halv times tid.
Så forberedes kyllingebrysterne.
Krydder kyllingebrysterne med salt og peber og læg dem i et ildfast.
Tilbered dem i ovnen ved 200 grader i 25 minutter.
Imens laves kartoffelvaflerne.
Saml 4 kartofler ad gangen og mas dem flade med et glas, decilitermål eller lignende.
Varm din bordgrill eller varffeljern godt op, tilføj fedtstof og steg de maste kartofler heri.
Vaflerne er færdige, når de har fået en gylden og sprød overflade, og kartoflerne hænge sammen.
Top vaflerne med hummus, kylling og de syltede rødløg.
Velbekomme!
Opskrift udviklet af @vi_skal_spise for Peka